PKP-modellen blev introduceret i Kristian Frederiksens bog ALENE MED ET KAMERA – videojournalistens virkelighed, der første gang udkom i 2004 og siden er trykt i flere oplag. PKP er en forkortelse for modellens tre faser – præmis, konsekvens, perspektiv – og blev i starten af 00´erne udviklet til jobbet som videojournalist. Sideløbende havde Rasmus Sylvest Larsen i sin tv-undervisning udviklet en beskrivelse af tv-fortællingens faser, som han ikke navngav, men blot kaldte præsentation, substans, perspektiv. Denne beskrivelse ligger så tæt op ad PKP-modellen, at forfatterne har holdt fast i navnet PKP, selv om præsentation, substans, perspektiv – altså PSP – også dækker det, der er modellens fundament.
PKP-modellen er videreudviklet i SKARPT SKÅRET og beskriver i dag samtlige dele af tv-fortællingen, lige fra sync til speak, faktuelt indhold og den visuelle fortælling. Modellen er over en årrække blevet gennemtestet under et hav af kurser og efterkritikker, og PKP er direkte rettet mod tv-journalistik i nyheds- og aktualitetsformatet – uanset genre og indhold – med det specifikke formål at støbe vejen mod vinklen. Modellen systematiserer den viden og tradition, som tv-tilrettelæggere i det korte format bruger i deres hverdag, og hvis man behersker modellens mønster, kan man også beherske den svære kunst at fortælle en skarpt skåret tv-historie.
Læs mere om Alene med et kamera