Vox pop-historier vil jævnligt indeholde betydeligt flere syncer end de fem, der er skitseret i PKP-modellen. Historierne kan ofte uden problemer rumme 8-10 forskellige syncer fra en række kilder, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det langt fra er alle disse syncer, der udvikler historien, altså kaldet udviklingssyncer som beskrevet på side 109 i bogen Skarpt skåret.
Vox pop-historier med 8-10 syncer vil normalt indeholde en række gentagelsessyncer, som blot repeterer fortællingen, og ofte vil kun fire-seks af disse syncer flytte fortællingen et nyt sted hen og dermed udvikle historien. Dermed ender vi faktisk med, at selv disse vox pop-historier følger PKP-modellens skitse for fortællinger med fem syncer.
De mange syncer i vox pop-historier kan forvirre billedet af et strukturelt mønster, men mønsteret er der på trods af de mange vox popper – som i den følgende historie om seks timers idræt om ugen, der præsenterer otte syncer. Her har vi markeret syncerne i grupper efter PKP-modellens skitse med fem syncer:
Historien er bygget op omkring bipersoner og indeholder i alt otte syncer. Men i realiteten er der kun fem syncer, som udvikler historien og flytter fortællingen fremad. Forklaringen er, at kilde A, B og C strukturelt set udgør én sync-runde, fordi kilderne taler om nøjagtigt det samme, og det gør sig også gældende for kilde E og F.
Selv om der er tale om fem forskellige syncer, vil de set med tv-strukturelle øjne reelt kun tælle som to syncer, fordi hver vox pop-runde fungerer som én samlet sync, der i sin helhed kun udtrykker én grundlæggende pointe i fortællingen. Og dermed kan vi faktisk lægge de otte syncer ind i PKP-modellen:
I denne historie udtrykker kilde A, B og C præmissen og dermed sync 1, mens kilde D fungerer som baggrund (sync 2), kilde E og F som dokumentation (sync 3), kilde G som klimaks (sync 4) og kilde H som perspektiv i den afsluttende sync 5.
Det kan lyde en smule teknisk, men i historier med mange syncer er man nødt til at se på syncernes funktion – om de udvikler eller gentager historien – og i idrætshistorien er der i realiteten kun fem syncer, der udvikler fortællingen. Dermed passer historien rent strukturelt ind i PKP-modellen, selv om der er hele otte syncer i historien om seks timers idræt om ugen.
Se historien om seks timers idræt om ugen