Syncernes placering er ikke eksakt videnskab, og placeringen er afhængig af både præmis, vinkel, journalistisk kontekst og udsendelsens sendetidspunkt. Derfor sker det ind imellem, at én og samme sync kan udfylde alle fem afgørende led i PKP-modellen – altså at én bestemt sync i realiteten kan indtage fem forskellige placeringer. I det følgende kigger vi nærmere på den problemstilling med afsæt i historien om Lene Espersens undskyldning i forbindelse med en ferie under et arktisk møde.
Sync i præmis. Først vil vi kigge på selve nyhedshistorien, hvor Lene Espersen fremsætter sin undskyldning og derfor naturligt kommer til at ligge i den præmissættende sync:
Denne historie vil være skarpt vinklet på nyheden om, at Lene Espersen undskylder, og hun vil derfor reelt være case og dermed subjekt i historien. Syncen har på flere måder præmissyncens karakteristika – hun siger jeg…, hun udtrykker en følelse og har gjort en erfaring, som bærer fortællingen frem mod vinklen.
Hvis Lene Espersen siger undskyld i sync 1, skal resten af historiens syncer reagere på, at Lene Espersen har sagt undskyld. Dermed bliver fortællingen en reaktionshistorie skåret som en klassisk tophistorie på Lene Espersens undskyldning. Denne historie vil typisk ligge i den først mulige nyhedsudsendelse efter undskyldningen.
Sync i baggrund. Syncen med Lene Espersen kan dog – afhængigt af præmis, vinkel og ikke mindst sendetidspunkt – også indtage en plads i historiens baggrundsled:
I denne historie udtaler Lene Espersen sig i fortællingens anden sync, og hvis det sker, vil det typisk skyldes, at historien ikke længere er skarpvinklet på undskyldningen i sig selv, men i stedet beskriver konsekvenserne af undskyldningen. En historie af denne type vil normalt blive bragt i en nyhedsudsendelse, der følger efter den udsendelse, hvor undskyldningen var tophistorie.
Tilrettelæggeren vil typisk introducere syncen med ord som tidligere i dag sagde Lene Espersen undskyld…, og undskyldningen bliver så at sige genudsendt for at holde seerne på sporet af, hvad historien handler om.
Hvis Lene Espersen medvirker i baggrundsleddet, vil historien typisk være skåret efter en vinkel i retning af ny udvikling efter Lene Espersens undskyldning, og indholdet af historiens øvrige syncer vil være koncentreret om tiden efter og konsekvenserne af undskyldningen.
Sync i dokumentation. Syncen kan også indtage en plads i historiens dokumentationsled:
I denne historie udtaler Lene Espersen sig i fortællingens tredje sync, og undskyldningen fungerer nu som dokumentation for historiens sandhedsværdi.
Hvis historien stadig er nyhedsvarm, vil tilrettelæggere sjældent placere en spektakulær sync midt i fortællingen, fordi det forskyder den dramaturgiske balance, og derfor vil en historie, hvor undskyldningen har dokumenterende karakter, typisk ikke handle om selve undskyldningen, men i stedet beskrive undskyldningen som et fænomen eller sætte den ind i en større sammenhæng. Syncen er dermed reelt arkivmateriale i en historie med en vinkel, der ikke er skarpt skåret på Lene Espersens undskyldning, men i stedet sætter undskyldningen ind i en større kontekst.
Historier, hvor syncen ligger i dokumentationsleddet, vil være skåret efter en slaglinje i retning af undskyldning tegner en ny politisk tendens eller måske parti i vælgerkrise efter undskyldning, og historiens øvrige syncer vil derfor ikke tale om undskyldningen i sig selv, men snarere bruge den som eksempel på en tendens eller sætte den i perspektiv.
Sync i klimaks. Syncen kan også fungere som klimaks i en helt fjerde historie:
I denne historie udtaler Lene Espersen sig i fortællingens vitale fjerde sync, som markerer fortællingens klimaks. Nu er undskyldningen pludselig historiens ground zero, og det vil typisk betyde, at historien er vinklet benhårdt på det pres, som Lene Espersen er udsat for, indtil undskyldningen rent faktisk falder. Denne historie vil blive bragt på selve dagen, hvor hun undskylder, og fortællingen vil typisk beskrive forløbet op til selve undskyldningen, eksempelvis gennem reportage med kilder, der venter på undskyldningen.
Historier, hvor syncen ligger i klimaksleddet, vil være skåret efter en vinkel a la presset på Lene Espersen steg i dag time for time eller undskyldningen kommer efter lang tids uro omkring Lene Espersen, og historiens øvrige syncer vil primært tale om presset mod Lene Espersen. Syncen vil dermed fungere som forløsning af historiens problemfelt.
Sync i perspektiv. Men men men – undskyldningen kan sørme også indtage pladsen som historiens perspektivsync:
I denne historie udtaler Lene Espersen sig i fortællingens femte og sidste sync, og selv om undskyldningen godt kan ligge i perspektivfasen, vil det i realiteten være den dårligst mulige placering.
Hvis undskyldningen tager plads i historiens perspektivfase, vil det typisk skyldes, at syncen skal fungere som oplæg til en efterfølgende live i studiet, og dermed vil historien også denne gang være skåret efter en vinkel, der afspejler det pres, som Lene Espersen har været under. Den efterfølgende live vil kommentere undskyldningen og beskrive de fremtidige konsekvenser, mens historiens øvrige syncer vil opbygge det pres, der fører frem til Lene Espersens undskyldning.