Der skete noget med dansk tv i 1990´erne. Nyhedsjournalistikken ændrede sig, og der var ikke blot tale om små justeringer i forhold til det velkendte. I stedet foregik et reelt nybrud i takt med, at en ny generation af tv-journalister trådte ind på redaktionerne.

Indslagene blev kortere, vinklingen skarpere, der kom mere form over indholdet, historierne blev i højere grad båret af almindelige mennesker, og virkelighedens lyd fik lov at trænge igennem det væg-til-væg tæppe af talende hoveder, som seerne var vant til.

Den nye generation af tv-folk udfordrede vanetænkningen på så mange felter, at de ændrede nyhedsjournalistikken for altid. I dag bliver tv-nyheder ikke alene præsenteret på en langt mere visuel facon, men de er også bedre produceret og skarpere skåret. Der er et langt større fokus på det, der skal til for at få en tv-historie til at fungere på tv-mediets præmisser, og fremfor alt er der en langt højere faglig bevidsthed hos de folk, der producerer tv-nyheder.

Den nyvundne faglighed har sat sig tydelige spor i den måde, hvorpå nyheder bliver opfattet. Tv-hold af i dag er ganske enkelt så gode til deres metier, at de jævnligt bliver beskyldt for at udøve det, der må siges at være et skældsord i konteksten; underholdning.

Kritikken er forfejlet. Og af flere grunde. Underholdning er en genre, ligesom nyheder er en genre, og selv om de to genrer har visse fælles træk, så er de grundlæggende vidt forskellige, og uendeligt lidt af det, der bliver vist i en nyhedsudsendelse, kan retfærdigvis karakteriseres som underholdning.

Underholdning foregår stort set altid i et opdigtet univers, mens nyheder derimod er virkelighed. Bearbejdet og omsat til en journalistisk beretning, men virkeligt. Det er ægte problemstillinger og virkelige mennesker, der deltager, og hvis nyheder krydser grænsen og ikke længere er virkelighed, bliver det en sag i offentligheden – nogle gange med alvorlige konsekvenser for tilrettelæggeren. Det svækker nyhedsgenrens troværdighed og bekræfter samtidig det indlysende; nyheder er ikke underholdning.

Nyhedsformatet står på én og kun én søjle, troværdighed. Men skarpe kritikere antager ofte, at man kun kan være troværdig, hvis man samtidig er kedelig. Hvis man ikke dyrker fortællingen, men kun leverer det journalistisk åbenlyse – oplysning og information. Forfatterne bag denne hjemmeside og tilhørende bog er selvsagt lodret uenige i denne antagelse.

Nyheder er ikke underholdning, men de må dog gerne være underholdende. I hvert fald hvis ordet forstås i sin oprindelige betydning, som er følgende: at holde under noget for at understøtte det. Den nye generation af tv-journalister har ganske enkelt forfinet det at holde under fortællingen for at understøtte journalistikken. De er djævelsk gode til at levere et lille stykke dramaturgi, som præsenterer journalistik på en måde, som egner sig særlig godt til mediet tv.

Tv er oplevelse og journalistik er oplysning. Derfor er tv-journalistik begge dele; oplevelse og oplysning. Gerne i nøje afmålte størrelser. Når kritikere blander underholdning og nyheder sammen, skyldes paradoksalt nok talent og viden hos den nye generation. Det, der har præget de nye nyhedsfortællere, er, at de er i stand til at gøre deres formidling underholdende, og seerne vil ganske enkelt opleve, at de oplever noget, mens de ser tv-nyheder. Seerne føler sig underholdt, men af nyheder – ikke af underholdning. Sådan var det ikke tidligere, og dette nybrud er måske den nye generations største fortjeneste.

Den tankegang og arbejdsmetode, som den nye generation af tv-folk arbejder efter, er fundamentet for den bog, som hjemmesiden her er tilknyttet, og det er dette nybrud, som bliver beskrevet og systematiseret gennem de 345 sider i SKARPT SKÅRET. Hvis man mener, at denne vej ikke er den rigtige for nyhedsproduktionen, vil man muligvis ikke finde sig så godt tilrette i bogen eller for den sags skyld på siden her. Men man er naturligvis velkommen alligevel.