Opskriften på tv-historier ligner til forveksling opskriften på spillefilm. Her har karaktererne altid noget på spil, og de går altid gennem en konkret handling, som leder frem til et mål, et klimaks og en morale.
På tv føres seerne også frem til et mål, et klimaks og en morale i form af en vinkel. Hvis kilderne ikke har noget på spil, vil fundamentet under historien vakle, og hvis seerne ikke oplever en konkret virkelighed udspille sig, vil historien forekomme iscenesat og konstrueret. Historien kan sandsynligvis gå an, og den kan muligvis nå frem til seerne, men i princippet kunne den lige så godt være trykt i avisen, oplæst i radioen eller skrevet på nettet som de ti ord om Naser Khaders exit. For det vil ikke være en god tv-historie.
Tv er oplevelse. Og journalistik er oplysning. Derfor bør tv-journalistik i runde tal indeholde lige meget af begge dele. Og hvis tv-holdet skal ramme det perfekte mix, bør de gå efter historier, der beskriver, at virkeligheden er konkret for mennesker med noget på spil. Disse to ingredienser er udgangspunktet for alle betragtninger om skarp storytelling, alle overvejelser om dramaturgiske forløb og al beskrivelse af fine fortællemodeller, og hvis fortællingen ikke indeholder disse ingredienser, vil det være stort set umuligt at løfte tv-journalistik fra antitesen til tesen – fra radio med billeder til en god tv- historie.