Vi vil levere et sæt af nøgler, så enhver kan få adgang til at producere den skarpe og solide, velfortalte og vedkommende tv-historie. Uanset det journalistiske emne, uanset idé og research, uanset om det er hårde nyheder eller blød reportage.

Bogens mission er at beskrive, hvordan man fortæller en skarpt skåret historie, og for at nå det mål vil vi i korte passager skildre velkendt kundskab og indramme den erfaring, som ubeskrevet er gået i arv fra tilrettelægger til tilrettelægger. Men først og fremmest vil vi begive os nye veje i analysen af den korte journalistiske tv-historie.

Vi vil introducere to nye modeller, som begge er udviklet til nyheds- og aktualitetsformatet, og via modellerne vil vi sætte fokus på alt det, der skal til for at omsætte journalistik til en visuel fortælling i både deadline-producerede nyheder, oplevelsesbaseret reportage, blødere featurefortællinger og tungere, afslørende journalistik. Og når vi med stor sikkerhed kan fastslå, at vi dækker alle emner og genrer, har det én simpel årsag, som dybest set er bogens fundament: Alle tv-historier er bygget op efter det samme mønster.

Alle velfungerende tv-historier gemmer grundlæggende på den samme struktur, typologi og dramaturgi. Alle nyhedsformatets genrer udspiller sig efter et fælles mønster, som går på tværs af historiens substans, journalistisk vinkling og de kilder, der udtaler sig, og det er dette grundlæggende mønster, vi vil beskrive. Vores påstand er samtidig, at en historie, der ikke følger mønsteret, vil kunne karakteriseres som enten genial eller gal.

Alt det, der bringes i en nyhedsudsendelse, skal beskrive virkelige hændelser og autentiske udtalelser, og tilrettelæggerne skal håndtere disse hændelser og udtalelser med tilstræbt objektivitet, så seerne kan stole på, hvad de ser. Hverken mere eller mindre.

Virkeligheden er grundlaget for al god journalistik, men for tv-tilrettelæggere er virkeligheden mere end det. Den er ikke bare en ramme om fortællingen, men selve historiens konsistens. Virkelighed er den masse, som den visuelle fortælling er gjort af, og det er vanskeligt – tæt på umuligt – at omsætte journalistik til tv, hvis man ikke kan filme uforfalskede hændelser og udtalelser. Derfor tager alle historier afsæt i mennesker med en virkelighed omkring sig.

Virkelighed er altid konkret og kan altid foreviges i billeder. Virkelighed er samtidig uforudsigelig og vil normalt udspille sig i optrin, handlinger og begivenheder, som tv-holdet kan bruge til at skabe dynamik og fremdrift i den visuelle fortælling.